Afhængighed og tolerance

Afhængighed kan opstå efter gentagen brug af receptpligtig vanedannende medicin og indebærer både fysiske og psykiske forandringer, der medfører, at du ikke længere kan stoppe brat med medicinen uden at risikere alvorlige konsekvenser. 

På samme måde opstår tolerance også efter gentagen brug og indebærer, at du skal have mere og mere af medicinen for at opnå samme virkning som tidligere. 

Fysisk og psykisk afhængighed

Den tid, det tager at danne en fysisk afhængighed af en given type medicin, varierer meget. Følgende forhold kan spille en rolle:

  • hvor længe du har taget medicinen
  • hvor ofte du tager den
  • hvilken dosis du har taget
  • hvor følsom du er overfor medicin.

Tegn på afhængighed

Brugere af receptpligtig vanedannende medicin kan ofte nikke genkendende til flere af følgende punkter:

  1. Medicinen er taget i de ordinerede doser i uger, måneder eller år
  2. Det er gradvist blevet nødvendig med medicinen for at klare normale dagligdags aktiviteter
  3. Medicineringen fortsætter, selvom den oprindelige årsag til ordinationen er væk
  4. Abstinenssymptomer gør det svært at ophøre med medicinen eller blot nedsætte dosis en smule
  5. Bekymringer ved receptfornyelse for, at lægen ikke vil fortsætte med at udskrive medicinen – ses ved brug af sove-, beroligende og stærkt smertestillende medicin
  6. Man har altid medicinen på sig og tager ofte en ekstra dosis før en forventet stressende hændelse – ses ved brug af sove-, beroligende og stærkt smertestillende medicin
  7. Dosis er blevet øget siden den oprindelige ordination for at opnå samme virkning (toleranceudvikling)
  8. Symptomer som uforklarlig angst, depression, fysiske symptomer fra hele kroppen og tab af fx hukommelse og koncentration er blevet en almindelig del af hverdagen trods regelmæssigt indtag af medicinen.

Psykisk afhængighed – kan opstå ved brug af alle typer receptpligtig vanedannende medicin

Denne afhængighed viser sig fx ved, at du fejlagtigt tror, at det udelukkende er medicinen, der er årsag til, at du har fået det bedre og du derfor også antager, at du ikke kan leve uden. Medicinen kan være en medvirkende årsag til bedring, men der er ofte også andre medvirkende faktorer: At du er kommet igennem krisen, at du har været i terapi, at du har lært nogle mestringsstrategier, at du har udviklet dig som menneske m.m.

Specielt ved brug af sove-, beroligende og stærkt smertestillende medicin kan du opleve, at du bruger meget tid på at bekymre dig over, om lægen vil udskrive medicinen, næste gang du er ved at løbe tør, eller om lægen vil forlange, at du skal stoppe med medicinen.

Du forsøger måske også at spare lidt på medicinen i de perioder, hvor du har det bedre, således at du har et lille lager til dårligere perioder, eller hvis lægen pludselig smækker receptblokken i.

Du kan også opleve at blive meget dårlig og få panikanfald, hvis du opdager, at du er kommet ud ad døren uden din medicin. Det kan dog også skyldes, at du af erfaring ved, at du oplever stærkt ubehagelige symptomer jo længere tid det er siden, du har taget medicinen. Det skyldes medicinens aftagende virkning og er i den situation ikke en psykisk afhængighed, men toleranceudvikling.