Udtrapning med knusning af tablet

Udtrapning med knusning af tablet

Tabletknuser eller spiseskeer

Hvis du får en almindelig tablet med eller uden delekærv og vil bruge en udtrapningsmetode, hvor du skal knuse tabletten, så er det vigtigt, at du får den knust ordentligt.

Du kan fx bruge en tabletknuser:

  1. Skru låget af
  2. Put tabletten ned i beholderen
  3. Og skru låget på igen
  4. Du kan nu fornemme, at tabletten knuses
  5. Det kan være nødvendigt at skrue låget af og på nogle gange, indtil tabletten er ordentligt knust.

[expander_maker id=”1″ more=”Læs mere” less=”Luk teksten”]

Du kan også knuse tabletten mellem to spiseskeer:

  1. Læg tabletten på den ene ske
  2. Og læg så den anden ske ovenpå skeen med tabletten
  3. Klem skeerne godt sammen
  4. Og nu kan du fornemme at tabletten knuses
  5. Vrid så den øverste ske fra side til side, indtil tabletten er ordentligt knust.

Uanset om du bruger en tabletknuser eller to spiseskeer, så er det vigtigt, at tabletten bliver ligesom pulver. Det giver det allerbedste resultat, hvis du fx vil bruge væskemetoden.

Du skal dog være opmærksom på, om det er depot- eller enteromedicin, for de medicintyper må ikke knuses.

OBS: På videoen kan du se nogle orangebrune flager i den knuste tablet. Det er coatingen fra tabletten. Du kan med fordel fjerne disse små flager, hvis du skal opslæmme medicinen i vand, da coatingen kan være svær at opløse og derfor kan sætte sig fast i sprøjten