Medicinens utilsigtede virkninger

Medicinens utilsigtede virkninger

Al psykofarmaka er designet til at ændre hjernens kemi. Og det er denne ændring, du kan opleve som en ændret sindstilstand, fx når angsten/de mørke tanker mindskes eller forsvinder, eller når du falder hurtigere i søvn.

Men disse ændringer i hjernens kemi kommer nogle gange med en pris. Dels er der bivirkningerne, som kan være uudholdelige. Men der er også en anden uheldig og overset/negligeret utilsigtet virkning af medicinen.

Dels kan der ske det, at effekten af medicinen vender til det modsatte efter kortere eller længere tids brug. Du kan fx pludselig begynde at blive søvnløs af din sovemedicin eller du kan opleve, at angsten løber helt ud ad en tangent, selvom du får medicin netop for søvnløshed og mod angst. Eller medicinens effekt aftager.

Ofte vil lægen forklare fænomenet med, at det er patientens underliggende sygdom/ diagnose, der uden nogen synlig grund er blusset op og taget til i styrke. Og at der derfor er brug for dosisøgning og/eller anden medicin.

Men i virkeligheden er der ofte tale om, at hjernen har op- eller nedreguleret receptorerne for at danne en ligevægt i hjernen.

Bivirkninger

Bivirkninger er de symptomer, som mange brugere mærker ved opstart af medicinen, og som hos nogle fortsætter al den tid, de tager medicinen. Bivirkninger og abstinenser føles ofte identiske og bliver meget ofte fejlfortolket, som om det er den underliggende lidelse, der er blusset op.

Selvom langt de fleste symptomer står beskrevet på indlægssedlen som mulige bivirkninger, er det sjældent, at de anerkendes som værende bivirkninger.

Ingen kender din krop bedre end du selv gør. Hvis du har en klar fornemmelse af, at de symptomer, du oplever, er forskellige fra dem, du fik medicinen for, eller ikke føles naturlige for dig, kan det være en indikation på, at det er medicinen der skaber nogle nye symptomer.

Det kan være nødvendigt at skulle udholde nogle bivirkninger i opstarten af et nyt præparat, men du skal ikke få det så dårligt, at du bliver sengeliggende eller ikke kan klare almindelige dagligdagspligter. Så må du insistere på, at lægen finder alternative løsninger.

Afhængighed

Den tid, det tager at danne en fysisk afhængighed af en given type medicin, varierer meget. Følgende forhold kan spille en rolle:

• hvor følsom du er overfor medicin.
• hvor længe du har taget medicinen.
• hvor ofte du tager den.
• hvilken dosis du har taget.

Både fysisk og psykisk afhængighed kan opstå med alle typer psykofarmaka og stærkt smertestillende medicin.

Tegn på afhængighed inkluderer:

• fortsat medicinering, selvom den oprindelige årsag til ordinationen er

forsvundet.

• abstinenser, der gør det vanskeligt at reducere dosis.
• dosisforøgelse for at opnå samme effekt (toleransudvikling).
• uforklarlig angst, depression, fysiske symptomer, koncentrationsbesvær og

hukommelsestab, selv ved regelmæssig medicinindtagelse.

Psykisk afhængighed

Psykisk afhængighed viser sig typisk ved, at du mener, at medicinen er den eneste grund til, at du har fået det bedre, og du derfor ikke kan forestille dig, at du kan leve uden.

Psykisk afhængighed kan også manifestere sig i en frygt for, at lægen ikke vil ordinere medicinen fremover. Nogle brugere oplever panikanfald, hvis de glemmer deres medicin.

Selvom denne afhængighed betegnes som psykisk, kan symptomerne være fysiske.

Toleransudvikling

Toleransudvikling er et udtryk for, at hjernen har brug for mere og mere medicin for at opnå samme effekt. Tolerans kan udvikle sig hurtigt selv ved lave doser af sove-, beroligende- og stærkt smertestillende medicin, og tolerans kan opleves som hyppige abstinenser. Symptomerne minder ofte om dem, du i sin tid fik medicinen for, hvilket betyder, at du tager medicin for at dulme dine abstinenser.

Ofte er angst- eller søvnproblemerne opstået eller blevet forværret pga. medicinen, og symptomerne skyldes den kemiske påvirkning, som hjernen har været udsat for. Symptomerne er derfor IKKE et udtryk for, at du ikke kan undvære medicinen.

Så hvis du har oplevet, at din angst eller dine søvnproblemer er vokset som illustreret nedenfor i Figur 1 kan det være et tegn på toleransudvikling.