Sådan virker smertestillende

Stærkt smertestillende medicin fungerer grundlæggende ved at blokere smertesignaler til hjernens nociceptorer – hjernens receptorer for smerte. Afhængigt af præparatet sker det på forskellige måder. De smertestillende præparater, vi oftest møder i MedicinRådgivningen, er opioider.

Opioider virker agonistiske, hvilket betyder, at de igangsætter en kemisk proces i cellen, når de binder sig til receptorerne.

Opioider kan opdeles i stærke og svage opioider, men deres virkningsmekanisme er den samme. Forskellen ligger i, at svage opioider har en lavere maksimal virkning end de stærke opioider.

Tidligere troede man, at svage opioider ikke førte til samme grad af fysisk og psykisk afhængighed som stærke opioider.

Desværre har det vist sig at være en fejlagtig antagelse, og mange mennesker bliver afhængige af præparater, der er kategoriseret som svage opioider.

Tramadol er et særligt smertestillende middel, som både påvirker opioidreceptorerne og hæmmer genoptagelsen af serotonin og noradrenalin. Det betyder, at Tramadol påvirker balancen af disse signalstoffer.

Opioidreceptorer findes mange steder i kroppen, og deres tilstedeværelse på vitale organer betyder, at opioider kan medføre en lang række bivirkninger fra flere forskellige områder i kroppen fx påvirket vejrtrækning.

Ved længere tids brug af opioider kan der opstå tolerans hvilket betyder, at kroppen kræver større doser for at opnå den ønskede effekt. Dette ses ofte ved langtidsbehandling.

Efter blot få ugers brug kan opioider føre til fysisk afhængighed, hvilket resulterer i abstinenser ved brat ophør eller ved dosisreduktion. Psykisk afhængighed opstår især ved intravenøs administration, da opioider kan give en euforisk følelse. Det er væsentligt at undgå langtidsbehandling, og hvis det er muligt, skal man foretrække depotpræparater, hvilket mindsker risikoen for afhængighed.