Abstinenser
Hvad kan der ske, når du trapper ud ad din medicin
Selvom du forbereder dig grundigt og følger alle anbefalinger, så kan der stadig opstå ubehagelige symptomer.
Abstinenser
Abstinenser refererer til de symptomer, du oplever, når du gradvist reducerer din dosis. Det skyldes, at kroppen har vænnet sig til en bestemt dosis medicin, og når den bliver mindre, reagerer kroppen med ubehag. Disse symptomer kan også forekomme, efter at du er helt stoppet med medicinen, fordi din hjerne endnu ikke har genfundet sin naturlige balance.
Hvorfor opstår abstinenser?
Abstinenser kan også opstå, selvom du tager den sædvanlige dosis af din medicin, fordi hjernen udvikler tolerans overfor medicinen. Det bevirker, at du skal have mere og mere af din medicin for at opnå samme virkning.
Abstinenser kan også opstå, når du trapper ned eller ud, også selvom du trapper langsomt ned og følger vores anbefalinger.
Går abstinenser over, hvis man øger dosis?
Du kan opleve, at abstinenserne dæmpes eller forsvinder, hvis du øger dosis, men dette kan være en midlertidig løsning, inden nye abstinenser dukker op igen. Dette fænomen skyldes toleransudvikling, som især ses med sove-, beroligende- og stærkt smertestillende medicin.
I nogle tilfælde kan det være en god løsning at øge dosis, hvis du fx har trappet for meget ned, og symptomerne er svære at håndtere. Der er dog ingen garanti for, at det vil have en positiv effekt. En dosisøgning kan i nogle tilfælde forværre dine symptomer, hvilket kan skyldes bivirkninger eller øget følsomhed overfor op- og nedjusteringer i din medicin.
Abstinensernes varighed?
Varigheden af abstinenserne er individuel. For nogle kommer der kun ganske få dage med abstinenser. For andre er det uger, for nogle måneder, og for enkelte kan de vare ved i flere år. Abstinenserne kræver meget af de mennesker, som skal håndtere dem i lang tid.
Hvornår opstår abstinenserne efter reduktion?
Alt efter hvilken medicin du får, opstår abstinenserne fra få timer til mange uger efter dosisreduktion. Det afhænger bl.a. af, hvor følsom du er overfor medicinen. Medicin med kort halveringstid fx sovemedicin er kendt for, at abstinenserne kan indtræffe ganske få timer efter en reduktion. Mens det for andre medicintyper med lang halveringstid kan vare helt op til 10-14 uger, inden reaktionen for alvor indtræffer.
Post-akut abstinenssyndrom (PAWS)
Post-akut abstinenssyndrom er en tilstand, der kan opstå efter, at du er stoppet med bl.a. visse medicinpræparater. Efter den akutte fase af abstinenserne, som vi lige har beskrevet, kan PAWS opstå uger, måneder og endda år efter stop med medicinen og kan vare i måneder eller endda år.
PAWS er ofte kendetegnet ved forskellige fysiske og psykiske symptomer, som både kan være langvarige og tilbagevendende. Symptomerne kan være:
- angst og depression: Følelser af angst, tristhed eller håbløshed, som kan
svinge i intensitet.
- irritabilitet og humørsvingninger: Pludselige ændringer i humør, som kan
gøre det svært at fungere normalt.
- søvnløshed og træthed: Problemer med at falde i søvn, forblive sovende
eller føle sig udhvilet.
- koncentrationsbesvær: Vanskeligheder med at fokusere, tænke klart eller
huske ting.
- trang til medicinen: Vedvarende eller tilbagevendende cravings efter det
stof eller den medicin, som du tidligere var afhængig af. Cravings gælder
kun afhængighedsskabende medicin.
PAWS kan gøre det svært at bevare troen på, at der venter noget godt på den anden side, og at symptomerne ikke nødvendigvis er udtryk for sygdom, eller at du ikke kan leve uden medicin.
Det er en af grundene til, at støtte og det at blive mødt og troet på, er vigtigt gennem hele forløbet.
’Vinduer og bølger’
Selvom du er trappet langsomt ud og har fulgt alle anbefalinger, kan der opstå abstinenser efter, du er trappet helt ud.
I MedicinRådgivningen ser vi ofte, at abstinenserne klinger af 6-12 måneder efter ophør med medicin.
Det betyder dog ikke, at du konstant vil have det dårligt i denne periode.
Du vil ofte kunne opleve, at der opstår vinduer med mere ro og stabilitet, som begynder 6-8 uger efter ophør.
I starten kan et vindue vare i blot nogle få minutter, men over tid kan det strække sig over flere timer eller endda dage.
Det er også almindeligt, at vinduerne bliver efterfulgt af bølger med abstinenser, der skyller ind over dig, hvilket kan gøre det svært at bevare modet. Efter 2-3 gode dage med stabilitet, hvor du måske har følt glæde eller har kunnet genkende dig selv, kan en bølge medføre, at du får følelsen af at være blevet slået tilbage til start.
Bølgerne kan vare timer, dage eller uger, men de vil altid blive afbrudt af nye vinduer. Vinduerne vil langsomt blive større og bølgerne vil klinge af, så det er vigtigt at udvise stor tålmodighed – også når udtrapningen er overstået.
Vi anbefaler, at du bruger vores råd om håndtering af abstinenser ved udtrapning både under og efter din udtrapning.
Senfølger
De fleste brugere forventer, at de symptomer, de har haft i forbindelse med udtrapningen, ophører hurtigt efter, at de er trappet helt ud. For nogle er det også tilfældet, men for andre kan symptomerne fortsætte flere måneder eller år. Symptomerne inkluderer fx kognitive problemer, metaboliske forstyrrelser, hormonelle ændringer, ufrivillige muskelbevægelser, søvnforstyrrelser og mave- tarmproblemer. De kaldes senfølger og kan variere afhængig af typen af medicin, varigheden af brugen, og den
10 gode råd til håndtering af abstinenser og senfølger
- Det du mærker, er ikke dig uden medicin. Selvom du har været ude af medicinen i flere måneder og stadig har symptomer, så er det alt for tidligt at konkludere, at du ikke kan klare dig uden medicin.
- Selvom dit liv kan føles helt uoverskueligt, fordi abstinenserne raser i krop og sjæl, så husk dig selv på, at det ikke er en permanent tilstand. Det er ’kun’ et øjebliksbillede af dig og dit liv lige nu. Det er ikke dig resten af dit
- Hvis ikke du fik skrevet ned, hvorfor du ville trappe ned eller ud, og hvad dit mål med udtrapningen er, inden du gik i gang, så kan det være en god idé at gøre det nu. Vælg en dag hvor du har et vindue – en god periode – og få det skrevet ned. Hver gang du er usikker på, om det er bedst at starte op på medicinen igen, så læs de linjer om og om igen.
- Du behøver ikke at gøre noget ved dine tanker, du kan vælge at lade dem passere. Selvom du ikke har kontrol over, hvor ofte de kommer, så har du kontrol over, hvor meget tid du vil bruge på dem, og hvor meget værdi, du tillægger dem.
- Vær nysgerrig på kroppens behov, og lær dig selv og dine kropssignaler at kende igen. Nogle dage har kroppen brug for motion, andre dage er det at læse/lytte en bog eller se fjernsyn.
- Du er ikke alene. Vores erfaring er, at ca. 50 % har problemer med at trappe ud. Så hvis dine pårørende eller fagpersonale fortæller dig, at det ikke er normalt, og de aldrig har hørt om det før, så er det altså ikke dig, der er galt på den. Det du mærker er fuldstændig reelt og ikke noget, du bilder dig ind.
- Det kan være svært at være i alle abstinenserne, når du ikke kender udløbsdatoen. Langt de fleste vil bedre kunne håndtere abstinenserne, hvis de kunne få en eksakt dato for bedring, også selvom den dato måske ligger mange måneder ude i fremtiden. Det kan du ikke få, og derfor bliver du nødt til at lære at håndtere uvisheden om slutdatoen.
- Det er ikke nogen skam, hvis ikke du kan udholde abstinenserne. Så hvis du kaster håndklædet i ringen og må starte på medicinen igen, så forklar din læge, at du ikke nødvendigvis har opgivet at komme ud ad medicinen for altid, og hvorfor det er vigtigt for dig at komme ud ad medicinen på et tidspunkt.
- Recovery betyder meget forenklet at komme sig fra at lide psykisk og fysisk. Recovery betyder ikke nødvendigvis at komme sig helt og aldeles, men at du bliver i stand til at håndtere de vanskeligheder, du måske fortsat har, så du er i stand til at leve et liv, der giver mening for dig. En recovery-proces er ikke lineær. Den går op og ned ligesom alt andet her i livet. Det er derfor ikke et tegn på, at du gør noget forkert, hvis du oplever et eller flere tilbageslag.
- Forvent ikke at andre, der ikke selv har prøvet noget lignende, kan forstå, hvad du går igennem. Det er både uforklarligt, uforståeligt og umuligt at sætte sig ind i. Det sparer dig for masser af spildte kræfter, som du ikke har. Hent det, du kan få ved dem, der ikke selv har prøvet det, fx kærlighed, emotionel støtte, nærvær. Og opsøg fællesskaber, hvor du kan mødes med eller tale med andre i samme situation. Du behøver ikke at skulle forklare dig, for alle ved, hvad du går igennem.
De mest almindelige abstinenssymptomer
Nedenstående liste indeholder nogle af de mest udbredte abstinenssymptomer, som MedicinRådgivningen ofte støder på. Bemærk, at listen ikke er komplet, og det er muligt, at du kan opleve andre abstinenssymptomer end dem, der er nævnt her.
Det er vigtigt at være realistisk omkring, hvilke symptomer, du oplevede før opstart af medicin, og hvilke der opstår under udtrapningen. Medicinen kan ikke få skylden for alt, og det er uhensigtsmæssigt konstant at scanne kroppen for symptomer.
Abstinenssymptomer kan virke ubehagelige og skræmmende, og formålet med listen er at berolige dig med, at de fleste symptomer er normale.
Er du i tvivl eller bekymret over et symptom, bør du altid konsultere din læge.
- Angst, panik, fobier
- Irritabilitet, aggressivitet, vredesudbrud
- Depression, nedstemthed, energiforladthed, udmattelse
- Søvnbesvær, søvnløshed
- Uvirkelighedsopfattelse/jeg er ikke mig selv
- Uro og rastløshed
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær, forvirring
- Koordinationsbesvær
- Rysten, skælven, sitren
- Balanceproblemer, svimmelhed
- Muskelkramper, -smerter, -stivhed
- Øre-, kæbe- og bihulesmerter
- Ufrivillige bevægelser, tics, restless legs
- Overfølsomhed for smerte, varme, kulde, stik og berøring, lyd- og
- lysfølsomhed
- Ændret smags- og lugtesans
- Sløret syn/ømme øjne
- Hovedpine
- Stikkende/brændende/snurrende/myrekryb fornemmelse
- Svedeture/hedeture
- Mavesmerter, kvalme, appetitløshed, fordøjelsesproblemer, diarré og/eller
- forstoppelse
- Nervesmerter
- Influenzalignende symptomer
- Hallucinationer
- Brystsmerter
- Hjertebanken, høj puls
- Elektriske stød eller lynglimt i hovedet
- Humørsvingninger, pludseligt udbrud af gråd
- Hormonelle forstyrrelser
- Øresusen/tinnitus
- Livagtige drømme/mareridt
- Kløe/rødme
- Osteklokkefornemmelse
- Seksuelle forstyrrelser
- Mani, hypomani, eufori
- Selvmordstanker
Listen er lavet på baggrund af observationer af mange tusinde brugere af bl.a. Heather Ashton, psykiater Jens Frydenlund og MedicinRådgivningen.