Fortsæt til indhold
Gode råd til udtrapning
- Stop aldrig brat med din medicin
- Udtrap med max. 10 % ad gangen af din nuværende dosis (ikke din oprindelige startdosis). Nogle mennesker kan sagtens klare 10 %, mens andre må helt ned på 1-2 % ad gangen
- Forsøg altid at udtrappe med det lægemiddel du bruger nu
- Udtrap det lægemiddel først, som du selv mistænker for at give dig flest uhensigtsmæssige bivirkninger
- Udtrapningshastigheden er individuel – hjernen skal dog i mange tilfælde bruge 4-6 uger på at restituere ovenpå en dosisreduktion
- Hvis symptomerne bliver voldsomme, kan du i første omgang prøve at ride stormen af og blive stående på den dosis, du er på
- Hvis symptomerne bliver for voldsomme, kan du i nogle tilfælde opnå stabilitet ved at gå tilbage til den dosis, hvor du senest oplevede ro. Der er dog ingen garanti for bedring ved dosisøgning
- Der skal være plads til dosis- og intervalændringer i en udtrapningsplan. Mange vil få brug for, at dosisreduktionerne minimeres på de sidste trin i udtrapningsplanen, fordi følsomheden for dosisreduktioner stiger
- Nogle ganske få vil opleve bedring straks efter ophør med medicinen
- Andre vil begynde at opleve lidt bedring 6-8 uger efter ophør med medicinen. De vil gennem nogle måneder opleve, at symptomerne mildnes og ændrer karakter
- Og andre igen vil kun opleve meget lidt bedring, som månederne går. Hos nogle trækker det ud over flere år, inden symptomerne er faldet til ro, og hjernen igen har fået det godt
- Vent med at udtrappe næste præparat, indtil størstedelen af abstinenserne har lagt sig. Ofte vil det være 4-6 måneder.