Myten om den kemiske ubalance
Siden 1960’erne har der med stor hjælp fra medicinalindustrien floreret en teori om, at depression og senere andre psykiske lidelser, skulle skyldes en kemisk ubalance i hjernen i form af enten for lavt eller for højt niveau af neurotransmittere som bl.a. serotonin, noradrenalin og dopamin.
Denne teori ligger til grund for udviklingen af mange psykofarmakologiske præparater. Der er blevet brugt massive mængder penge og kræfter på at gøre teorien til fakta. Det har været forgæves og i 2022 blev den endegyldigt lagt i graven efter, at en forskningsgennemgang af al relevant litteratur viste, at der ikke kan laves en kobling mellem lav serotonin og depression.
En ting er, at forskning har vist dette, en anden er, at millioner af mennesker verden over er vokset op med denne teori uden at vide, at det netop var en teori og myte, og derfor tror på, at det er fakta. Det vil kræve lang tid før myten om den kemiske ubalance helt og aldeles kan lægges i graven i den generelle befolknings bevidsthed.
Studie afliver teori om kemisk ubalance – PsykiatriAvisen
Der findes på nuværende tidspunkt ikke pålidelige målemetoder i forhold til neurotransmittere. Dem der findes, kræver invasive indgreb i hjernen og bruges derfor ikke af læger som et diagnoseredskab. Og med det i baghovedet er det svært at konkludere om andre lidelser af psykisk karakter skyldes kemi eller omstændigheder og oplevelser gennem livet.