Abstral

Præparat:
Abstral
Medicintype:
Smertestillende
Indholdsstof:
Fentanyl
Reduktion:
Max 10 % af nuværende dosis. Mange har brug for meget små dosisreduktioner til sidst, fordi følsomheden for dosisreduktioner stiger = man reagerer mere og mere kraftigt på reduktionerne
Varighed:
3-6 uger mellem hvert trin
Udtrapningsmetoder:
Tabletdeler + neglefil, vægtmetode + væskemetode, taperingstrips. Gælder dog ikke for depot- og enteromedicin – se særlige regler for depot- og enteromedicin.
Udtrapning ved kortvarig brug:
Hvis du kun har været på medicinen i få dage eller uger, er det som regel sikkert at reducere 50 % over 1-2 uger. Men vær obs på, at du kan udvikle afhængighed allerede efter ganske få dage eller uger.
HUSK:
Hvis der er mange abstinenser efter en dosisreduktion, er det sjældent en god løsning at gå op i dosis igen pga. toleransøgning. Det betyder, at du vil kunne opleve, at dosis efter få dage eller uger ikke er tilstrækkelig, og du vil endnu engang være nødt til at øge dosis. Du kan undtagelsesvist forsøge med en dosisøgning, hvis du er trappet ned med en alt for stor dosis. Du kan i det tilfælde forsøge at gå lidt op i dosis igen. Men gå kun op til den dosis, hvor du sidst mærkede ro/stabilitet. Det er kun meget sjældent nødvendigt at gå op på fuld dosis.
Virkning af Smertestillende:
Stærkere smerter behandles med morfin eller morfinlignende præparater, også kaldet opioider. Disse midler kan især ved start af behandlingen give kvalme, som kan afhjælpes med kvalmestillende midler. Forstoppelse ses meget hyppigt, og behandlingen skal stort set altid kombineres med afføringsmidler. Opioidreceptorer findes i centralnervesystemet i stor koncentration. Opioiderne er traditionelt blevet inddelt i såkaldt højpotente opioider, fx morfin, og lavpotente opioider, fx tramadol.