Cisordinol®

Præparat:
Cisordinol®
Medicintype:
Psykosemedicin
Indholdsstof:
Zuclopenthixol
Reduktion:
Max 10 % af nuværende dosis. Mange har brug for meget små dosisreduktioner til sidst, fordi følsomheden for dosisreduktioner stiger = man reagerer mere og mere kraftigt på reduktionerne
Varighed:
3-6 uger mellem hvert trin
Udtrapningsmetoder:
Tabletdeler + neglefil, vægtmetode + væskemetode, taperingstrips. Gælder dog ikke for depotmedicin – se særlige regler for depotmedicin.
Udtrapning ved kortvarig brug:
Hvis du kun har været på medicinen i få dage eller uger, er det som regel sikkert at reducere 50 % over 1-2 uger.
OBS:
Mange oplever eufori, der fører til mani og derefter psykose, hvis de trapper for hurtigt ned og/eller ud. Det gælder især, når man kommer ned på den mindste dosisstørrelse og derunder. Så vær derfor ekstra opmærksom på maniske tendenser under den sidste del af udtrapningen.
HUSK:
Hvis der er mange abstinenser efter dosisreduktion fx mani, som beskrevet ovenstående, og du synes de er for voldsomme, kan du forsøge at gå lidt op i dosis igen. Men gå kun op til den dosis, hvor du sidst mærkede ro/stabilitet. Det er kun meget sjældent nødvendigt at gå op på fuld dosis.
SÆRLIGT FOR PRÆPARATET:
Du skal være opmærksom på, at der kan komme forsinkede reaktioner på op til 10-14 uger, når du er kommet ned på meget lav dosis.
Virkning af Psykosemedicin:
Medicin mod psykose kaldes antipsykotika eller antipsykotisk medicin. Det er en form for medicin, der bruges ved behandling af psykotiske symptomer, typisk hallucinationer og vrangforestillinger og anvendes derfor ved maniske tilstande og sindslidelser som skizofreni. Stofferne i medicinen virker også angstdæmpende og beroligende. Al antipsykotisk medicin blokerer signalstoffet dopamin forskellige steder i hjernen, men der er også nogle typer antipsykotika der blokerer andre signalstoffer, bl.a. serotonin. Dopamin er et vigtigt signalstof i nerveceller i særlige nervebaner, der har betydning for både psykologiske processer og muskelbevægelser. Når signalstoffets virkning hæmmes, svinder symptomerne på psykose. Både effekt og bivirkninger kan variere meget. Den antipsykotiske virkning indtræder tidligst 1-2 uger efter behandlingens start og undertiden først efter 1-2 måneder. Virkningen kan vare flere uger efter, at behandlingen er ophørt. Den søvndyssende virkning indtræder derimod efter et par timer.