Nitrazepam

Præparat:
Nitrazepam
Medicintype:
Beroligende medicin
Indholdsstof:
Nitrazepam
Reduktion:
Max 10 % af nuværende dosis. Mange har brug for meget små dosisreduktioner til sidst, fordi følsomheden for dosisreduktioner stiger = man reagerer mere og mere kraftigt på reduktionerne
Varighed:
3-6 uger mellem hvert trin
Udtrapningsmetoder:
Tabletdeler + neglefil, vægtmetode + væskemetode, taperingstrips. Gælder dog ikke for depotmedicin – se særlige regler for depotmedicin.
Udtrapning ved kortvarig brug:
Hvis du kun har været på medicinen i få dage eller uger, er det som regel sikkert at reducere 50 % over 1-2 uger. Men vær obs på, at du kan udvikle afhængighed allerede efter ganske få dage.
HUSK:
Hvis der er mange abstinenser efter en dosisreduktion, er det sjældent en god løsning at gå op i dosis igen pga. toleransøgning. Det betyder, at du vil kunne opleve, at dosis efter få dage eller uger ikke er tilstrækkelig, og du vil endnu engang være nødt til at øge dosis. Du kan undtagelsesvist forsøge med en dosisøgning, hvis du er trappet ned med en alt for stor dosis. Du kan i det tilfælde forsøge at gå lidt op i dosis igen. Men gå kun op til den dosis, hvor du sidst mærkede ro/stabilitet. Det er kun meget sjældent nødvendigt at gå op på fuld dosis.
SÆRLIGT FOR PRÆPARATET:
Mange får medicinen for søvnproblemer. Selvom du udtrapper langsomt, kan der opstå udfordringer med søvnen, særligt når du kommer ned på en lav dosis. Så forbered dig selv på, at der kan komme udfordringer med søvnen igen. Læs evt. vores søvnråd og/eller kontakt en psykolog med speciale i søvnproblemer.
Virkning af Beroligende medicin:
Benzodiazepiner er betegnelsen for en gruppe af stoffer der anvendes som medicin mod angst, søvnforstyrrelser, feberkramper og epileptiske anfald. Benzodiazepiners virkning sker overvejende i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) idet effekten af den hæmmende neurotransmitter GABA øges. GABA har en beroligende, søvndyssende, angstnedsættende, antiepileptisk og muskelafslappende effekt.