Udtrapning i praksis
Sådan forbereder du dig på udtrapning
Det er vigtigt, at du og din læge samarbejder, da din læge har ansvaret for at udskrive medicinen, og vores erfaring er, at det resulterer i mere tilfredsstillende forløb.
- Motivation og timing – Vilje alene er ikke tilstrækkelig. Planlæg din ned- eller udtrapning, så du undgår at starte i en stressende periode fx før en eksamen, under arbejdspres eller problemer i forholdet. Men vent ikke på ’det rigtige øjeblik’, for det kommer sjældent.
- Skriv din motivation ned – Notér, hvorfor det er vigtigt for dig at trappe ud. Det kan hjælpe dig med at bevare fokus på din motivation gennem hele processen.
- Mental forberedelse – Forbered dig mentalt på, at der i perioder kan opstå udfordringer, som gør det svært at holde fast i din beslutning om at trappe ned eller ud.
- Minimer stress og skab balance – Forsøg at undgå fysisk og psykisk stress, mens du trapper ned eller ud. Fysisk stress kan opstå ved overbelastning, inaktivitet, usund kost eller dårlig søvn. Psykisk stress kan komme fra bekymrende tanker eller følelsesmæssig ubalance. Målet er at skabe så meget balance som muligt i din nuværende situation.
- Lav en handlingsplan – Lav en plan for, hvordan du kan støtte dig selv, hvis du oplever abstinenser. Overvej, hvad der tidligere har hjulpet dig, når du har haft det skidt.
- Nedjuster dine forventninger – Sænk forventningerne til dig selv og din krop under ned- eller udtrapningen og de efterfølgende måneder.
- Din rolle i processen – Du er den mest afgørende faktor for succes i din udtrapning. Ingen kan gøre det for dig. Det kræver din deltagelse, udholdenhed og engagement.
10 gode råd til udtrapning
- Stop aldrig brat med din medicin!
Al medicin ændrer hjernens kemi, og hjernen har brug for at tilpasse sig ændringerne, når du skal ud ad din medicin. Et brat stop med medicin kan give hjernen et chok, som kan resultere i flere års ustabilitet og abstinenser. En langsom og gradvis udtrapning minimerer risikoen for alvorlige og længerevarende abstinenser. - Forsøg at udtrappe med max 10 % ad gangen af nuværende dosis.
Hvis du fjerner for meget medicin for hurtigt, kan det medføre øgede abstinenser, som kan stå på i længere tid. Det kan også være nødvendigt at fjerne en endnu mindre procentdel. - Undgå præparatskifte under udtrapning.
Hjernen kan reagere negativt på et skift af medicin. Forsøg derfor at trappe ud ad det præparat, du allerede anvender. Hvis flere udtrapningsforsøg er mislykket, selvom du har fulgt vores anbefalinger, kan du i samråd med din læge overveje et præparatskifte, f.eks. til et lægemiddel med længere halveringstid. Det kan være hensigtsmæssigt med en pause, inden du går i gang med en ny udtrapning - Udtrap først det lægemiddel, som, du selv mistænker, giver flest bivirkninger.
Hvis du er i tvivl om, hvilket præparat du skal begynde med, så start med det, der har den korteste halveringstid. - Fleksibilitet i din udtrapningsplan.
Der skal være plads til dosis- og intervalændringer i en udtrapningsplan. Nogle vil få brug for, at tiden mellem reduktionerne forlænges. De fleste vil få brug for, at dosisreduktionerne minimeres på de sidste trin, fordi følsomheden for dosisreduktioner stiger. - Tilpas udtrapningshastigheden til dit behov.
Vi anbefaler at vente 2-6 uger mellem hvert trin. Hvis ikke du har oplevet bedring overhovedet efter 6 uger, så kan du vente, til du føler dig fysisk og mentalt klar. - Hvis abstinenserne bliver voldsomme, kan du prøve at ride stormen af.
Selv med en veltilrettelagt udtrapningsplan, kan du opleve abstinenser. Prøv at blive på den dosis, du er kommet ned på og afvent bedring. - Hvis abstinenserne bliver for voldsomme, kan du overveje at øge dosis.
Det er sjældent nødvendigt at gå helt tilbage til fuld dosis. Prøv i første omgang at gå tilbage til den dosis, hvor du sidst mærkede stabilitet. Der er dog ingen garanti for bedring ved dosisøgning og i nogle tilfælde vil du desværre kunne opleve en forværring. - Vent med at udtrappe næste præparat, indtil de fleste abstinenser er aftaget.
Vi anbefaler, at du minimum venter 2 mdr., også selvom du ikke oplever abstinenser. - Vær tålmodig og lyt til din krop.
Det er vigtigt gennem hele udtrapningen, at du føler dig fysisk og mentalt klar før hver dosisreduktion, da det kan være altafgørende for at lykkes med forløbet.
Gode råd til bedre søvn
Hvis du tager medicin for søvnproblemer, er det vigtigt at forberede dig på, at du kan opleve udfordringer med søvnen under udtrapningen. Her er nogle råd til at understøtte en sund søvnrytme:
Opret en fast sengetid: Gå i seng og stå op på samme tid hver dag, også i weekenderne. Dette hjælper med at indstille kroppens naturlige søvnvågencyklus.
Skab en beroligende rutine: Indarbejd afslappende aktiviteter før sengetid, såsom at læse en bog, se en rolig serie, meditere, strikke, lægge puslespil, eller tage et varmt bad. Disse aktiviteter hjælper med at signalere til kroppen, at det er tid til at slappe af og sove.
Optimer sovemiljøet: Sørg for, at soveværelset er mørkt, stille og køligt. Brug gardiner, ørepropper og sovemaske ved behov og luft ud for at skabe de ideelle betingelser for en bedre søvn.
Undgå at bruge sengen til andet end søvn: For at styrke forbindelsen mellem sengen og søvn er det vigtigt at undgå at bruge sengen til aktiviteter som at se tv, arbejde eller spise. Brug sengen udelukkende til søvn og intime øjeblikke.
Fysisk aktivitet: Regelmæssig motion kan hjælpe med at regulere din søvn. Prøv at få mindst 30 minutters moderat træning om dagen. Selv 10 minutters rolig gang kan gøre underværker, men undgå intens træning de sidste 2 timer før sengetid.
Undgå koffein og andre stimulanser: Begræns indtaget af koffeinholdige drikkevarer som kaffe, te og sodavand. Disse stoffer kan forstyrre søvnkvaliteten og gøre det svært at falde i søvn. Halveringstiden på koffein ligger mellem 1,5-9,5 timer, så evt. indtag af koffein bør være senest om formiddagen.
Skær ned på skærmtid: Undgå at bruge elektroniske enheder som mobiltelefoner, tablets og computere lige før sengetid. Skærmens blå lys kan påvirke søvnen og muligheden for at opnå den dybe restituerende søvn. Den sidste time inden sengetid er det no go!
Skab et behageligt søvnmiljø: Sørg for at have en behagelig madras og pude, der passer til dit behov.
Få lys i løbet af dagen: Lys og mørke påvirker og regulerer søvnen.
Sund livsstil: Spis en sund kost, undgå tungt måltid eller alkohol mindst 2 timer før sengetid og undgå rygning. Disse vaner kan påvirke søvnen negativt.
Undgå lur i løbet af dagen: Hvis du lider af søvnløshed, kan det være gavnligt, at du undgår lur i løbet af dagen, da det kan forstyrre den natlige søvn.
Dybe vejrtrækninger: Beroliger nervesystemet og den eventuelle stress. Du kan derfor hjælpe dig selv ved at praktisere vejrtrækningsteknikker.
Tag dybe indåndinger og pust langsomt ud.
Du kan finde gode guides både til vejrtrækning, behagelige lydtapeter og guidede afslapningsøvelser på YouTube og Spotify.
Typiske misforståelser
En af det væsentligste årsager til, at mange oplever ubehagelige abstinenser, når de går ned i dosis, er, at deres udtrapningsstrategi bygger på misforståelser og manglende viden.
Vi vil i det følgende forsøge at klæde dig bedre på, så du forstår, hvorfor det kan være svært at trappe ud af psykofarmaka og stærkt smertestillende medicin.
Typiske misforståelser – udsagn
”Du får den mindste dosisstørrelse, så du kan bare stoppe med din medicin”.
Langt de fleste tabletter (dog undtaget depot og entero) kan deles i lige så mange stykker, som det er nødvendigt. Og for mange er den mindste dosisstørrelse en alt for stor reduktion på én gang.
”Du er så langt nede i dosis nu, at du ikke længere har nogen effekt af medicinen, så du kan bare stoppe med den”.
Nedtrapning i den sidste del af processen er for de fleste vanskelig pga. øgede abstinenser. Det betyder, at selvom du kun mangler at udtrappe fx 15 % af din oprindelige dosis, så har du stadig en ret stor virkning af medicinen. Det kaldes for receptormætning, og det kan du læse mere om under menupunktet *Medicin’.
”Jeg har aldrig hørt om en patient, der beskriver de symptomer eller er så syg som dig i forbindelse med en udtrapning. Det må være din underliggende sygdom/lidelse, der er blusset op”.
Selvfølgelig kan det i nogle tilfælde være sandt. Men langt de fleste mennesker oplever, at symptomerne kommer og går for til sidst at forsvinde helt. Og langt de fleste fortæller, at de symptomer, de oplever ved udtrapning, minder om dem, de i sin tid fik medicinen for. Men symptomerne er mangedoblet i intensitet og varighed.
Disse udsagn repræsenterer typiske misforståelser, som mange af vores brugere er stødt på, og som kan være årsagen til, at deres forsøg på udtrapning ikke er lykkedes.
Typiske misforståelser – kategorisering af medicin
Sove-, beroligende- og stærkt smertestillende medicin er kategoriseret som afhængighedsskabende, og man bruger derfor ordet abstinenser i forbindelse med ophør af disse medicintyper.
Depressions-, psykose- og stemningsstabiliserende medicin og medicin mod nervesmerter er derimod ikke anerkendt som afhængighedsskabende, og man bruger derfor ordet ophørssymptomer, når man stopper med medicinen.
Denne forskel i kategorisering har desværre ført til den misforståelse, at man kan stoppe brat med medicin, der ikke er kategoriseret som afhængighedsskabende, eller at man kan fjerne meget store doser ad gangen. Dette resulterer ofte i ubehagelige og mislykkede udtrapningsforsøg. Uanset om medicinen er kategoriseret som afhængighedsskabende eller ej, så er den designet til at ændre hjernens naturlige balance. Det er disse ændringer, der kan opleves som en ændret sindstilstand eller en bedring i lidelsen.
Hjernens balance er imidlertid meget kompleks og følsom, og en brat afslutning på medicinen eller en for hurtig udtrapning kan medføre, at hjernen ikke kan nå at genoprette den naturlige balance. Så kan der opstå kropslige og følelsesmæssige symptomer, som kaldes abstinenser.
Derfor er det vigtigt at udvise stor forsigtighed ved udtrapning af alle former for psykofarmaka og stærkt smertestillende medicin.
Typiske misforståelser – psykofarmakas virkning
Mange mennesker tror, at psykofarmaka virker på samme måde som at tage en vitaminpille; at tabletten eller kapslen indeholder fx serotonin eller noradrenalin, som man får et tilskud af, når man tager medicinen.
Virkeligheden er dog en helt anden. Psykofarmaka ændrer hjernens naturlige balance ved fx at ændre på, hvor meget serotonin eller noradrenalin der er til rådighed i hjernen. Det foregår gennem en meget kompleks proces, som vi forsøger at forklare meget forenklet under punktet ’Sådan virker psykofarmaka’.